Tema: En Overlærer i Fredericia arresteret i 1943, v/Lisbeth Aagaard Lykke, Museumsinspektør, Fredericia Lokalhistorisk Arkiv.
Af Henning Karlby
Lisbeth vil kun fortælle lidt af historien, der er en nedskrevet historie i Livet og historien i Sydøstjylland 2023.
Et barnebarn, Eva, havde henvendt sig til arkivet og afleveret noget materiale fra Johannes, som var hendes morfar, men han har endnu en levende søn, som er 90 år. Så faderens materiale er en meget kær ting for i familien. Historien ender godt, han kommer levende hjem fra Sachsenhausen.
Han har efterladt sig et foredrag, han selv har holdt nogle gange, men det er egentlig en erindring af hans oplevelser. Han boede Øster Voldgade 3, og under besættelsen beslutter tyskerne, at der skal være tyske officerer indkvarteret i huset.
Han syntes, at de tyske officerer opfører sig dårligt, de stjæler nemlig hans æbler i haven til huset. Han slår tyskerne med en stok, så de flygter ud af haven. Derefter sender han en klage til de tyske myndigheder i september 1943. Det stopper ikke med den første klage, det betyder, at han efterhånden kommer i søgelyset hos de tyske myndigheder. Han gør opmærksom på nogle syngende græshopper, men det er ikke græshopper, men de grønne uniformer på de tyske soldater, man brugte navnet græshopper på, og da der var censur på aviserne, kunne man ikke skrive, at det var de tyske soldater, der sang om natten.
Hans Kleberg (født 1935) kan huske, at tyskerne kom og hentede hans far på hans mors fødselsdag. Han så derpå ikke sin far i lang tid derefter. Det er indlægget i avisen om syngende Græshopper i Grejsdalen, som der havde stået om i Fredericia Dagblad, som mere end noget andet var årsagen. Georg Kleberg var Politikommissær ved Kolding Politi, han skriver et brev til de tyske myndigheder, hvor han udbeder sig en forklaring på, hvorfor Johannes blev anholdt. Man mener, at det var fordi, han havde huset jøder og lavet andet skadeligt virksomhed, så som illegale bladudgivelser, men det kan ikke verificeres.
Man kan på hans kartotekskort se, hvornår han blev anholdt og hvornår han blev sendt videre til koncentrationslejren. Han blev interneret, fordi han var politisk ”verdächt”.
Dn 74342 var hans nummer i Sachsenhausen. Han var der fordi, ”han havde modarbejdet den nye orden i Europa”.
I slutningen af januar 1944 slutter alt arbejde med at hjælpe Johannes, idet der kort efter oprandt det tidspunkt, hvor hele det danske politi gik under jorden. Det var svært at få breve igennem, fordi den tyske censur kun kunne læse tysk, det varede nogen tid før hans kone fik hjælp til at skrive breve, som kom igennem fra den ene til den anden. Johannes skriver, at en af grunden til at han overlevede, var de kasser med fødevarer, som han fik fra Røde Kors.
Han er meget dygtig til at beskrive alt, hvad der skete i lejren, men det er grusomme historier, han beretter om, det er ikke for svage nerver. Han er heldig at komme med de hvide busser hjem til Danmark i april 1944. Han fortæller meget malende om turen hjem til Danmark med busserne, hvor han ender i Sverige ved Ystad. Det er den rene badeferie. Hvor han skriver om, at det er surrealistisk at se omgivelserne. Da de passere Middelfart, kommer hans datter Ulla med på turen fra Middelfart til Nyborg. På den tur får han at vide, at hans hustru er død en måned før busserne ankommer til Danmark.
Han var adskilt fra sin familie i 17 måneder, det var en meget festlig modtagelse, han fik, da han kom tilbage til Fredericia.
Han går på pension som 70-årig, og døde som 98-årig.