Temaaften, den 30. november 2011

24 medlemmer samt 1 betalende gæst havde indskrevet sig .

Tema: ”Nygaards sedler” og ”Politiets registerblade” ved Jesper Ratjen og Jonna Qvortrup med: ”Links til websites vedr. slægtsforskning”.
Af Otto Geisler, sekretær. 

Formanden bød velkommen til denne sæsons tredje slægtstemaaften.
Inden aftenens emner orienterede formanden om, at Erik Kann til mødet den 12. december kunne ramme nogle af de samme områder, som er indeholdt i aftenens emner. Desuden blev den bestilte og forudbetale bog udleveret: ”Slægtsforskning i ældre kilder”. Der er hjemtaget et par ekstra eksemplarer af bogen. De kan erhverves til en pris af kr. 110,-.
Sidst orienterede formanden om foreningens nye hjemmeside, hvor også referaterne m.v. kan læses efter indtastning af adgangskoden: ”tsf2011”. Webmasteren tager villigt i mod medlemmernes skemaer om: ”Det forsker jeg….”.

Jesper Ratjen indledte med: Hvem var arkivar H. S. A. Nygård (1869-1964)?
Nygård var ansat ved Landsarkivet i Viborg fra 1897 til 1913. I 1913 blev han, som han selv skriver det, "tvangsforflyttet" til København. Et løst rygte siger også, at han blev forbigået ved besættelsen af en stilling i Viborg, hvorefter han fornærmet tog til København, og i den forbindelse tog sit seddelapparat med sig. Dette skulle være forklaringen på, at alle de mange sedler omhandlende jyske forhold er endt i København!

Af ”Hovedgårde og bøndergods nord for Kongeåen 1624-1805” fremgår det, at Nygård som menneske var en afholdt kollega, respekteret for sin viden og dygtighed, men han kunne også være kantet og stejl, ”en sær snegl”. Han var dybt konservativ af natur, modstander af folkestyre, fagforeninger og kvindefrigørelse og moderne teknik i alle dens former.

”Dette projekt ville måske ikke på alle områder have glædet ham, men vi tror på, at det ville have glædet ham, at hans store arbejde kan blive til glæde for de mange, der ikke har mulighed for at komme på Rigsarkivet”, mener man på Dansk Data Arkiv, som har lagt de 425.433 sedler inkl. bagsider i affotograferet og søgbar form på nettet. Selve projektet med fotografering og indtastning af de mange sedler er udført af en privat projektgruppe med 5 fotografer og ca. 35 indtastere i perioden oktober 2008 til december 2009. 

Der er flere måder at komme til ”Nygaards sedler” på. Den mest fremkommelige metode er at gå ind på: www.ddd.dda.dk, tast derefter på grøn kasse ”Andre kilder”, derefter ”Nygaards sedler”. Database over jyder med særlige navne. Giver via navnet adgang til andre, ofte vanskeligt tilgængelige kilder. Bemærk indholdet her: Særlige navne og jydske slægter i det gamle Nørrejylland fra Kongeåen og nordpå. 

Jesper Ratjen viste gennem eksempler på særlige navne, hvorledes, der kan hentes oplysninger fra de gamle sedler. Bemærk: Særligt navnes stavemåder (udtalemåder) også benyttes som søgemuligheder. F.eks. som navnet fra et af medlemmerne: ”Kümmel” ► Kummel  ► Kymmel osv. Typisk indtastes der et kendt efternavn, hvorefter der tastes ”Søg”.
Eksempler på personer vises på skærmen. Klik på det navn, der kommer nærmest det søgte. Efterfølgende vises en original ”Nygaardsseddel” med et skema på højresiden, som beskriver, hvilke flere muligheder der forefindes inden for efternavnet, fornavne, stilling, stednavn og årstal, som der herefter kan tastes på efter ønske.
Jesper Ratjen foretog flere søgesksempler efter forespørgsel fra medlemmerne. 

Inden kaffepausen fremviste formanden foreningens nyredigerede hjemmeside. 

Formanden (billedet) orienterede nu om politiets registerblade, som kun omhandler Københavns Politi – altså ikke Frederiksberg Politi eller andre politienheder omkring København. Registerbladene er affotograferet og indtastet til søgbarhed af frivillige med DIS-Danmarks og SSF’s mellemkomst og finansieret af midler fra det nu ophørte »Hvem forsker hvad« De ses på. www.politietsregisterblade.dk.

Hvad er Politiets registerblade og hvorfor blev de oprettet?

Politiets registerblade er et register på løse blade, som blev ført af Københavns politi i perioden 1890 til 1923. Det dækker samtlige beboere i København over 10 år. Gifte kvinder og børn under 14 år blev påført ægtemandens/faderens kort.

Politiet havde i slutningen af 1800-tallet brug for at have et kartotek, der viste hvor folk i København boede, og hvad de levede af. Der førtes i forvejen mandtalslister, som blev udfyldt af de københavnske husejere to gange om året, svarende til de officielle flyttedage. Der skulle de angive, hvilke personer over 10 år der boede i deres ejendom. Disse lister afleveredes til politiet, som så selv førte et navneregister til.

Det var dog ikke nok for politiet af have disse lister. I løbet af det halve år der gik mellem at listerne blev ført, kom der personer til byen på kortere eller længere ophold, ligesom flytninger også skete mellem de officielle flyttedage.
Registerbladene blev udarbejdet af politiet 1890-92, på baggrund af disse mandtalslister.
Hvert politidistrikt (politikreds) havde deres egne registerblade, der var ordnet alfabetisk efter efternavnet. Registerbladene ajourførtes på den måde, at nye registerblade oprettedes for tilflyttere, når et barn fyldte 14 år, og når en gift kvinde blev alene.
Ved flytninger mellem de forskellige politidistrikter i København, overførtes registerbladene mellem distrikterne. Når man flyttede ud af København, forblev registerbladet i den politikreds hvor den sidste adresse var. Ved tilbageflytning til København førtes bladet igen med nye adresser.
Det forventedes at politiet førte kontrol med mange forskellige ting. De fik bl.a. besked fra Københavns Forsørgelsesvæsen om at eftersøge personer, der søgte at unddrage sig pligten til at betale børnebidrag, det såkaldte alimentationsbidrag. De eftersøgte også værnepligtige som enten ikke mødte op efter endt orlov, eller slet ikke meldte sig til session.
Dødsfald blev fra skifteretten oplyst til politiet. Den afdødes registerblad blev udtaget, med mindre det var en person der kunne streges ud (hustruen, børn). Ved mandens død blev kortet i nogle tilfælde videreført i hustruens navn.
Dette arkiv, de såkaldte ’Dødeblade 1893-1923’ findes på Landsarkivet og er ikke med blandt de her indtastede registerblade. De kan søges på www.fogsgaard.org, hvor man ligeledes kan opspore københavnske gadenavne under: ”Københavnske gader”.
Det enkelte registerblad endte i det distrikt hvor personen boede i 1923, da politiets register afløstes af folkeregisteret.

Hvilke oplysninger kan man finde i registerbladene?

Navn, fødested, fødselsdata, beskæftigelse og adresser i København fra 1890-1923.

Politiet benyttede også bladene til at påføre forskellige påtegninger om personen til internt brug. Derfor forekommer der betegnelser som alfons, dagdriver og hasardspiller i rubrikken for stillingsbetegnelse. De skrev også mange andre oplysninger på der angik personen hvis navn stod på bladet. Stillingen som ’offentligt fruentimmer’ skrives indtil 1906, hvorefter prostitution var ulovlig.

Registerbladene ligger ordnet efter de 9 politidistrikter, der i 1923 fandtes i København. I hver politistation er bladene ordnet efter efternavn, og med samtlige fornavne i rækkefølge bagefter. Alfabetiseringen er ikke kun fonetisk: Karlsen = Carlsen, men også harmoniserende: Jönsson = Jensen, Persson = Petersen etc.

Under: ”Søg” kan der indtastes: Fornavn, efternavn, fødested, stilling og fødselsdato.
Som vist ovenfor, søges der på mandens navn, hvis der er en bagvedliggende familie med hustru og barn/ børn, herved fremkommer hustruens og børns navne og adresser.
Når du har et registerblad fremme på skærmen, da klik på menuliniens understregning: ”Vis modsat side” for om muligt at få endnu flere oplysninger.
Hvis antallet af viste personer er overvældende (mere end ca. 100) kan der forekomme en begrænsning, hvorfor man bør søge på flere søgekriterier for at indkredse personantallet eller familien yderligere. 

Aftenen fortsatte med opmærksomhed på gode links:
Jonna Qvortrup viste forsamlingen 5 gode links til slægtsforskningen, som endnu ikke fremgår af foreningens hjemmeside. Siderne blev vist på lærredet og blev fulgt op af gode eksempler både fra Jonna Qvortrup og fra medlemmerne. 

www.anefund.dk, som er en oversigt over lokale hjemmesider inddelt efter amter før 1970. Klik på det aktuelle amt.

www.afdoede.dk/index.php?page=sogning som er en oversigt over dødsannoncer med mulighed for søgning på navn, fødselsår og dødsår.

”afdoede.dk” leveres i et samarbejde mellem bedemændene, der laver annoncerne, og hoej.dk a/s og er tilmeldt Pressenævnet. Ansvarshavende: Martin Høj. Man kan se nye dødsannoncer og søge i tidligere offentliggjorte annoncer.
NB! Det vides ikke her, hvor mange bedemænd, der er tilsluttet ordningen inden for de sidste 5 – 6 år. 

www.gravstensarkivet.dk, hvor der er mulighed for søgning på navn, fødselsdatoer og dødsdatoer. Dækker en del kirkegårde i Vejle, Ribe, Skanderborg og Aarhus amter. 

www.korttilkirken.dk, om nyttige oplysninger om alle danske folkekirker.

SØG EFTER: ║kirke alfabetisk ║kirke kommunalt ║Kontakt, links og baggrund║mangler adr.║

Se Danmarkskortet med alle kirkerne på Google Earth. 

www.yesterdaysfoto.dk er med mange billeder af danske kirker, udvendigt og indvendigt samt af kirkegårdene. 

Jonna Qvortrup udleverede en fotokopiside med disse links.

En inspirerende og informativ aften sluttede kl. 21:50.

Tilbage til Referatoversigt.