Mødeaften den 13. januar 2025
Tema: Brug Daisy bedre, v/Ulrich Alster Klug Af Henning Karlby
Ulrich (til højre) blev uddannet til testperson på den nye hjemmeside. Der
er en lang række emneord til forskellige arkivalier, men der er ikke
emneord til samtlige arkivalier, men alligevel kan de være en stor
hjælp. F.eks. er ”skilsmisser” et af de emneord, som kan give mærkelige
resultater. Ulrich har lavet en hjælpeliste til brug for os, der leder
efter et arkivalie.
Under punktet ”Bestil oplysninger” kan man
få oplysninger om alle sager, der vedrører én selv. Men ikke om vores
forældre eller andre familiemedlemmer. Man kan dog godt få
oplysninger om familien, hvis man f.eks. henviser til, at man gerne vil
have oplysninger om, hvilken baggrund der er for ens egen tilværelse.
Det kunne f.eks. være oplysninger om en skilsmisse i familiens fortid.
Fabricius
og Hats bog om slægtsforskning er meget tør, men den kan hjælpe med at
finde, hvilken arkivskaber man skal søge efter i Daisy.
Når man
skal finde en arkivskaber inden for et givet område, kan man have stor
glæde at at søge med Google, så finder man sider fra Wikipedia, som
ofte kan fortælle, hvornår f.eks. ”skilsmisser” skiftede arkivskaber.
Alle
der skal have lov til at se de/det dokument, man ønsker, skal skrives
med ind i ansøgningen. I GDPR-loven står der, at alle oplysninger om en
person bliver frie i samme øjeblik en person er død.
Går man ind
i ”Brug & udforsk”, får man en lang række vejledninger til at bruge
arkivalierne, men ud over det, er der også ind imellem direkte link til
databaser, hvor data kan være indtastet. Prøv f.eks. at kigge under
”Dødsattester – kom godt i gang!”. I nogle tilfælde vil man også, når
man klikker på et emne, blive sendt direkte ud til søgning i Daisy.
Der
er en del af vejledninger, hvor der kan være skrevet, at noget ”kan
være”, eller også ”noget andet” osv. Så må man bare prøve sig frem. Når
I ser den nye hjemmeside på rigsarkivet.dk og syntes det er gråt i
gråt, som er svært at læse, så skriv en klage til Rigsarkivet, det er
den eneste måde, at få det ændret, hvis der er nok som klager, bliver
det måske ændret.
Man kan ikke søge efter pakkenumre, der kan
ved ”Beskrivelse af arkivmaterialer” søges i "Noter", "Beskrivelser",
"Arkivskaber" og "Arkivserie".
Hvis man skal oprette sig for første
gang på Rigsarkivets hjemmeside, skal man huske at skrive sit navn,
præcist som det står på ens Sygesikringskort, da det er
sygesikringskortet, som anvendes ved indtjekning ved besøg på
Rigsarkiverne. Man skal have hver sin mailadresse ved bestillinger
på Rigsarkiverne. To personer kan ikke bestille på samme mailadresse.
Dette skyldes, at de forskellige arkivalier kan være belagt med
restriktioner, så kan flere personer ikke bruge samme mail for at få
udleveret arkivalierne.
Et godt sted at søge er ”Danmarks
Administrative Inddeling 1660 – 1983”. Der kan findes en speciel
indgang på www.dannebrog.biz/DAI1983 , på den side findes også en lang
række gode Links, som er Ulrichs hjemmeside.
Tilbage til
referatoversigt
|