Logo
Trekantområdets Slægtshistoriske Forening
Foreningen Hvem forsker hvad Bogreolen Links FotoalbumTil forsiden
Medlemsmøde den 12. september 2016.

I samarbejde med Lillebælt Folkeuniversitet.
26 deltagere.

Tema: ”Kroernes historie” ved Steen Ivan Hansen, cand. mag.

Af Niels Thomsen, sekretær og Jesper Ratjen, formand.

Aftenen startede med sangen ” Septembers himmel er så blå”

Formanden demonstrerede herefter, i "medlemmernes 10 min.", at man i 1. udgave af værket: Trap Danmark (fra omk.1860) for de enkelte sogne, kan finde ret detaljeret omtale af beboernes særegne erhvervsudøvelse.
Oftest primært agerdyrkning, måske fiskeri men teglværksdrift kunne også forekomme, ligesom der også var hjemmeindustri, der bl. a. omfattede produktion af klæde, fade, skåle og honning. Specielt i sognene på Fyn var der en del humleproduktion til brug for brygning af øl og til salg.
Det omtalte gælder specielt 1.udgaven. I dag foreligger bogværket med i alt 5. udgaver – en 6. og lidt anderledes er på vej i disse år.

Steen Ivan HansenHerefter tog Steen Ivan Hansen (billedet) over med foredraget Kroernes historie.

At rejse til lands ad primitive vejspor var tidligere besværligt og farligt. Behovet for at rejse til lands var primært for kongen, som rejste rundt med hele sin forvaltning til landets forskellige tingsteder, samt adelsfolk, som rejste mellem deres besiddelser. Også studedrivere, soldater, handelsmænd og pilgrimme, havde behov for at rejse over større afstande, og som benyttede de vejstrøg, der var til rådighed.
HærvejstæppeI Jylland var hærvejen, som var beliggende på vandskellet en meget benyttet rejserute. "De tørre fødders lov" har Hugo Mathiessen kaldt det. (Til højre: Hærvejstæppe, Søndermarkskirken i Viborg).
De vejfarende havde behov for en seng og et måltid mad undervejs, hvorfor der langs den var placeret mange kroer. 
Afstanden mellem kroerne svarede til en dagsrejse som på Erik Klippings tid (midten af 1200-årene) kunne være op til 4 mil. 2-3 mil var en mere normal dagsrejse, det svarer til 20-25 km., en almindelig dagmarch til fods.

Oprindelig kunne man søge herberge med seng og evt. et gratis måltid mad på klostrene. Klostrene lå dog tit udenfor alfarvej og efter reformationen var det slut med dem. Ved præstegårdene skulle en bygning, kaldet "Barfred" stå til rådighed som herberg for kongen under hans gæsterirejser (i Jylland). I en periode var der private gæstgiverier.
Kongen Christian 5. satte i 1695 skik på systemet med kroer. Der kom regler for priser og krav til sengeleje og der kunne udstedes kgl. privilegier til kroer for hver 3. mil med eneret til herberger, brændevinsbrænding og rugbrødsbagning (Gæstgiveriets grundlov). Kroerne skulle ligge bekvemme steder og have 4 værelser. Ved kroerne skulle der også være opstaldningsmuligheder og vist også mulighed for at skifte heste (?).

Da det at drive kro var et privilegium, der var givet af kongen, er der i dag stadig kroer der som markedsføring anfører, at de er »Kgl. Privilegeret Kro«. (Rigsarkivarens nylige håndhævelse af forbud mod, at disse kroer traditionelt markerer deres fordums privilegium ved brug af "bøjlekronen" – som er Statens eneret, er vist faldet væk igen?)

Ved færgesteder opstod der ofte kroer eller gæstgiverier. Gæstgiverierne kunne også være etableret som privat indkvartering, fortrinsvis i byerne. En mølle, hvor bønderne kom og fik malet deres korn, kunne også have kro tilknyttet og endda med tilhørende købmandshandel.
Senere blev det tilladt kroer at brænde brændevin, ja endda sælge rugbrød. Brændevin måtte dog kun udskænkes for de vejfarende, ikke for lokalbefolkningen.

Postvæsenet blev oprettet i 1624 af Christian den 4. Først da købmand Poul Klingenberg i 1653 fik koncession til at drive postvæsenet for en 30-årig periode, kom der mere skik på væsenet med postruter samt postdiligencer, der også medtog passagerer. Disse postruter var tæt knyttede til kroerne. Nogle posthuse fik tilladelse til at oprette skænkestuer, en mulighed for at øge indtjeningen ved siden af postaktiviteterne.

Vejnettets beskaffenhed blev dog først forbedret i 1800-tallet (ved 1793 vejforordningen) da vejene blev anlagt som chausseer (8-9 alen bred stenvej).

Da jernbanerne blev bygget fra 1847 til omkring 1900-tallet, tog det livet af en del kroer, evt. blev der bygget jernbanehoteller i forbindelse med jernbanerne.

Herefter viste Steen Ivan Hansen billeder fra forskellige kroer og lidt om deres historie.

Norsminde kro (syd for Aarhus) var en færgekro med ret til at modtage bropenge for benyttelse af vippebroen ind til Norsminde Fjord.

På Ringsted kro boede Johs Ewald en periode i forbindelse med en alkoholafvænning. Afvænningen lykkedes åbenbart, men han klarede ikke at komme tilbage til København.

Da turistlivet begynder at komme frem, er Fanø Krogård et eksempel på en af de kroer, der udnytter muligheden for at indkvartere turister.

Bilernes fremkomst medfører at kroerne kunne tilbyde at servicere gæsterne med søndagskaffe m.v.

Rindsholm kro (Viborg) har, som noget specielt, også en udstilling af gamle kampvogne.

På Hvidsten kro måtte den unge Fiil ikke få krodatteren. Blicher vier dem dog, inden faderen kan nå at gribe ind. Navnet Fiil har så siden fået sin egen historie mejslet ind i vor bevidsthed i forbindelse med modstandskampen.

Mange kroer overlever i dag ved også at have kursusfaciliteter eller mini-feriearrangementer tilknyttet.


Tilbage til referatoversigt