Logo
Trekantområdets Slægtshistoriske Forening
Foreningen Hvem forsker hvad Bogreolen Links FotoalbumTil forsiden
Medlemsmøde, den 13. oktober 2014.
I samarbejde med Lillebælt Folkeuniversitet.
46 medlemmer deltog.

Af Niels Thomsen, sekretær og Jesper Ratjen, formand.

Tema: Når døden indtræder ved Michael Dupont, overassisten, cand.mag. Rigsarkivet

Den 21. oktober er foreningens 40-års jubilæumsdag.
Formanden Jesper Ratjen redegjorde kort for historien om ”Trekantområdets Slægtshistoriske Forening”.

Det hele startede i april 1974, hvor nogle personer fra "slægtsudredningskurser" i byerne Vejle, Kolding og Fredericia havde arrangeret en fælles udstilling på biblioteket i Vejle for at vise hvad de havde opnået i den forløbne sæson.
Man blev enige om at mødes igen og indkalde til en stiftende generalforsamling i ”Trekantområdets Slægtshistoriske Forening”. Foreningen skulle også omfatte Middelfart og blev den 21. oktober 1974 stiftet på Hejse kro.

Foreningen har, efter starten på Hejse Kro, haft til huse i Fredericia: 1976-79 på Lokalhistorisk arkiv i det gamle bibliotek; 1979-87 Kobæks Cafeteria og 1987-97 på Depotgården. I 1998 fik man tilbudt at kunne holde møderne på Lokalhistorisk Arkiv her på Frederik III´s Vej 6, Fredericia, hvor der er gode forhold, og hvor der er den rigtige ”slægtsforsker-atmosfære”.

Efterhånden var så mange medlemmer bosat i Kolding, at man for 25 år siden (22.maj 1989) valgte at udskille sig som selvstændig forening: ”Koldinghus – Forening af slægtsforskere”. Tilsvarende valgte Vejle-medlemmerne for 12 1/2 år siden at organisere sig i ”Vejleegnens Slægtshistoriske Forening” (5.feb.2002).
Middelfart og Fredericia er alene om at føre ”Trekantområdets Slægtshistoriske Forening” videre. Det forpligter jo, og vi gør vort bedste.

Tilhører 1
Tilhører 2
Lagkage 1Lagkage 2


På selve jubilæumsdagen d. 21. oktober er der arrangeret besøg på Rigsarkivet, men i aften fejres jubilæet med lagkage til kaffen. (Karen, Jonna og Jesper har hver medbragt 2 hjemmelavede lagkager).

Som indlednings- og festsang blev N. H. Frandsens ”Slægtsforskerens sang” (melodi: Mandalay) afsunget til akkompagnement på cd ved Thomas Bornemann Madsen.


Lagkage 3
Lagkage 4










Herefter blev aftenens foredragsholder Michael Dupont fra Rigsarkivet (billedet herunder) budt velkommen. Det var en gennemgang af de attester og formalia (f. eks. dødsattester og skiftebehandling) som et dødsfald giver anledning til.


Det indholds- og anvisningsmættede foredrag lader sig dårligt referere meningsfuldt på denne plads. I stedet kan der linkes til Michaels Power Point præsentation her. Klik og få inspiration

Michael DupontMeget kort kan nogle enkelte ting fremhæves fra Michaels præsentation:

Skiftet skal foretages af afdødes "husbond" som skifteforvalter. For borgere, fæstere, selvejere, gejstlige er det henholdsvis: Byfogeden, godsejeren, kongen dvs. amtet, provsten. I København dog "Københavns skiftekommission".
Skiftebehandlingen finder sted, hvor værdierne befinder sig (fx. "Stervbostedet") og det kan være kompliceret, men naturligvis vigtigt at finde den rette "husbond". De geistlige herreder, som vi kender fra brugen af kirkebøger, er ikke nødvendigvis sammenfaldende med de verdslige herreder, amter og birk.

Man må bruge nogle opslagsværker:

1. Øst for Storebælt: "De brune kasser" i Rigsarkivets garderobe(!) & Michael Dupont: "Sognenøgle til skifteprotokoller (Vores bibliotek nr.: P 18)
2. Fyn: Anne Riising: "Stednavneregister til godsejernes skifteprotokoller til 1850 i landsarkivet for Fyn", LAO 1983
3. Nørrejylland: Poul Rasmussen m.fl.: "De nørrejyske rets- og politikredse indtil 1973", LAN 1998

Hvornår foretages skifte?  Ved dødsfald; ved konkurs, skilsmisse og separation; ved enke/enkemands indgåelse af nyt ægteskab.

Typisk forløb:
1) Dødsanmeldelse til "husbond" (Dødsanmeldelses-/sagelisteprotokol; i Kbh.: Hvidebog.  – Anmeldelsespligt fra 1792, pga. arveafgift) 2) Boets forsegling til sikring af boets værdier. (Forseglingsprotokol; de københavnske "Generalregistre" er (kun) navneregistre til denne); 3) Registrering er en gennemgang rum for rum med vurdering af boets effekter (Skifteprotokol); 4) Afsluttende behandling med opgørelse af boets indtægt og udgift og fordeling af evt. arv til de arveberettigede. Det er her man får oplysning om afdødes evt. ægtefælle og børn! (Skifteprotokol)

Behandlingsformer:
1) Offentligt skifte ved skifteretten (især, hvis der er umyndige arvinger. – Det ovenstående typiske forløb). 2) Privat skifte (hvis kun myndige arvinger, som ønsker selv at stå inde for gæld og afgifter. Så foretages ingen registrering. – Kun omtalt i dødsanmeldelsesprotokollen). 3) Eksekutorbo (en advokat er udpeget til at foretage skifte). 4) Uskiftet bo, hvis arvingerne godkender. Enkemænd fik denne ret 1845; enker først 1926). 5) Inter efterladt. Intet skifte! – Kun omtalt i dødsanmeldelsesprotokollen).

København er særegen. Studér slides nr. 15 - 28
Slides nr. 76 - 78 giver anvisning på at finde et skifte hhv. fra midten af 1700-, 1800- og 1900-tallet

I Slægt & Data 2013 nr. 3 har Michael Dupont en artikel om bl. a. skifter og skiftejurisdiktioner. Her er også et eksempel der trin for trin viser, hvordan man kan finde frem til de arkivalier der måtte være lagt på Arkivalier Online. De første arkivalier der er lagt på AO er fra øst for Storebælt.
www.digdag.dk kan retskredse findes. Se kommentarerne i ovennævnte artikel!

Ved søgning i DAISY (angivelse af arkivskaber/arkivserie) bør man bruge så korte ord som muligt. F. eks. bør man kun skrive "skifte" i feltet "arkivserie" ved søgning efter skifteretsprotokol/skifteattest – så får man opregnet alle mulige skifte-navnebetegnelser

Dødsattester
der udfærdiges af læge, findes i Sundhedsstyrelsens arkiv. De skal findes via det sogn hvor vedkommende har fast bopæl på dødstidspunktet
Man skal derfor kende: Navn, bopæl, dødsdato. (uden denne viden er det halsløs gerning at prøve at finde en bestemt dødsattest).
Sundhedsstyrelsens arkiv er delt efter: København / Øerne /Jylland
For København er bevaret attester fra 1840 –> . De ligger kronologisk ordnet (efter udstedelsesdato og m/k
For provinsen: Kun bevaret fra 1875 –> . Ordnet efter lægekreds eller amt; derefter kronologisk og m/k.

Som adgangskrav gælder de obligate 75 års tilgængelighedsfrist for at se dokumenter.

Tilbage til referatoversigt