Formanden bød velkommen. Den valgte sang blev: ”Velkommen, lærkelil”.

Formanden gav følgende orientering: Fra Michael Dupont var der modtaget et opslag vedr. hæftet: ”Sognenøgle til Skifteprotokoller for private godser, institutioner, præstekald m.m. øst for Storebælt” med vejledning i at finde skifter for den ordinære landbefolkning. Hæftet er på 84 sider til en pris af kr. 100,- + forsendelse på kr. 30,-. Ved et samlet køb på 10 eksemplarer er prisen i alt kr. 100,- pr. stk.

Til Sensommerudflugten til Lundegård den 25. august er seneste tilmelding onsdag den 15. august til Vita Horsmark på tlf. 6441 4456 eller på mail. Prisen er kr. 175. Der udsendes en ’flyer’ angående sensommerudflugten med mødetid og sted.

Første ordinære møde i sæson 2012-13 bliver mandag den 10. september med cand.phil Svend-Erik Christiansen: ”Slægtsforskningsprogrammer på godt og ondt”.

Ved den kommende indbetaling af årskontingentet udsendes der ikke girokort, men medlemmerne modtager en henvisning til indbetaling direkte via netbank eller hos Middelfart Sparekasse.

2 nye bøger er tilgået biblioteket: Vagn Rosenvold: ”Undergrunden i Vejle – besættelsen og kapitulationen” fra Eigil Knudsens Boghandel, Vejle 1945. og ”Vejle Amt - en hjemstavnsbog” udgivet af Vejle Amts Historiske Samfund 1934.

I medlemmernes 10 minutter berettede formanden om: Hvad kan man få at vide i et Folkeregister?

Hvad kan man, og hvad må man få oplyst om personer og slægtninge, f.eks. i forbindelse med sin slægtsforskning, og om hvor mange oplysninger man selv skal levere på den forespurgte person for at opnå supplerende oplysninger gennem Folkeregistret i de enkelte kommuner?

Kan man skriftligt (pr. mail eller brev) oplyse den søgte persons 1) Navn; 2) Fødselsdato og 3) En tidligere adresse (evt. fra vejviser eller telefonbog)? Kan man få oplyst sidste adresse og evt. dødsdato? For tiden efter 1968 kan enhver kommunes borgerservice søge i det landsdækkende centrale person-register (cpr). Det koster ikke noget, men søgningen foretages, når der er tid. Fra tiden før cpr. skal kommunen søge manuelt i folkeregisterkortene. Nogle kommuner har afleveret kortene til Landsarkivet, andre til det lokale Stadsarkiv; nogle opbevarer dem selv. Denne søgning tager længere tid; kommunen har pligt til at foretage den (men ikke som ”straksopgave”) og der opkræves et mindre gebyr (omk. 50 kr.).

Om Rytterskoler gav Kirsten Berntsen (billedet) en beretning om deres historiske tilblivelse i perioden omkring 1721 under Frederik d. 4. (1671–1730). Dengang var en del af landets krongods underlagt et rytterdistrikt, For hver 8 tdr. hartkorn skulle krongodsets bøndergårde stille en rytter til det nationale rytteri. I alt var landet inddelt i 12 rytterdistrikter med 8 på Sjælland, 3 i Jylland og et på Fyn. Ca. 1/16 af landet var inddelt.

Kongen var meget fremsynet og interesseret i at etablere et fælles skolesystem. Først i krongodsets rytterdistrikter. Fra den 28. marts 1721 blev der i alt etableret 241 rytterskoler incl. 1 på Bogø. Ca. 20 skoler i hvert rytterdistrikt. Inspirationen, om hvordan en skole kunne være, kom fra biskop Peder Hersleb.
Præsterne var ’de lærde’, og i landområderne var det de såkaldte ’Løbedegne’ der underviste på de gårde og steder, hvor der var råd til at betale for undervisningen. De daværende Latinskoler var kun for drenge.
Med Almueskoleloven af 1814 blev det obligatorisk for alle at modtage undervisning.

 Rytterskolerne blev opført som en slags ”typehusbyggeri” efter tegninger af bygmester og arkitekt Johan Cornelius Krieger (1683-1755)  så skolernes udseende og indretning med skolestue, bolig og stald for læreren var ens for alle skoler. Det hele med kongens godkendelse.
 Bygningen havde tegltag og var på 14x8 meter med en højde i skolestuen på 2,80 meter. Prisen var fastsat til 580 Rdl. Skolerne blev  bygget over en periode på 3-4 år.
 Udvendig over hoveddøren blev opsat en såkaldt ryttertavle af sandsten med et karakteristisk udseende og indskrift, som refererede til  kongens 50 års fødselsdag, idet den indledes med. ”Halvtresindstyve Aar, GUD har du mig opholdet, at Sygdom, Krig og Pest, mig intet ondt har voldet o.s.v.”. Tilsvarende var der i  huset over nogle dørkarme indsat en tavle med visdomsord på vers om rummets rette anvendelighed.
 Om dagligdag og undervisningsindhold havde hver skole en instruktion for læreren på 23 punkter, som skulle holdes efterrettelig. Provsten kom på besøg en gang om året og overhørte  eleverne. Biskoppen kom hver tredje år. De såkaldte henholdsvis provste- og biskopvisitatser, som omtalte børnenes kunnen og lærerens evner.
 For at blive konfirmeret skulle man have gået i skole. For at blive viet skulle man være konfirmeret.

 Kirsten Berntsen fremviste efter kaffepausen billeder af Rytterskoler, og hvad der blev af dem omkring Fredericia.
 Der har således været rytterskoler i Bredstrup, Erritsø, Herslev, Pjedsted, Taulov og Vejlby (Egeskov).
 Mange ryttertavler er nedtaget fra deres oprindelige plads. Nogle er bevaret på nuværende skoler, andre er ikke eksisterende, og nogle få er på lokale museer.
 Nogle rytterskoler er i dag private boliger, andre er nedrevet, men fælles for de fleste var, at de blev bygget i umiddelbar nærhed af den stedlige kirke.

Kirsten Berntsen gjorde opmærksom på, at der findes materiale om rytterskoler på en del af de lokaleskolers hjemmesider. Taulov, som i øvrigt gennem 100 år ’kun havde 2 læreransættelse’ har etableret et seværdigt skolemuseum i den gamle rytterskole.

Følgende kilder anbefalede Kirsten Berntsen til nærmere studier:                                        

• Rytterskoletavler af Sigv. Ellkier-Pedersen, 1971.
• Museet i Smidstrup.
• Lokalhistoriske bøger fra blandt andet Herslev og Taulov.
• J. J. Ravns beskrivelser af sognene i Holmans og Elbo Herreder.
• Folketællinger, dødsannoncer og kirkegårde.
• Skolernes hjemmesider
• Malthe Sørensen i Herslev har skrevet 8 lokalhistoriske bøger om Taulov.

Et interessant og spændende foredrag af Kirsten Berntsen sluttede kl. 21:52.

Angående udgivelser om skoler og lærerembeder har medlem Ester Nørrelykke angivet følgende bog: ”Beskrivelse over Landsbyskolens offentlige Lærerembeder med nuværende Lærerpersonale etc. i Kongeriget Danmark”. Samlet og udgivet af Jens Bering, Forlaget Gad, København 1859.
Bogen kan læses på nettet.

Appendiks:
Internetsiden arksite.dk og thorshoj.dk

 Om Rytterskolerne i 1700-tallet.
Men én ting var den skolegang, som rige borgersønner eller adelssønner fik. Noget andet var skolen til de fattige børn på landet, hvor 90 % af befolkningen boede.
De 240 rytterskoler blev alle opført i løbet af tre år. De var ens med murstensmure og et højt, tagstensdækket tag. I forhold til de lerklinede og stråtækte hytter, som var normalt for de fleste landsbyer, var skolebygningen usædvanlig flot. Flere steder blev teglstenene efterhånden skiftet ud med stråtag. Teglstenene blev nemlig knust, når drengene kastede sten på taget.

Grundplanet var det samme i alle skolebygningerne. Bygningen var 13,2 meter lang og 7,5 meter bred. Fra gulv til loft var der 2,8 meter. Af rum var der en forstue og selve skolestuen. Desuden var der i skolebygningen et sovekammer, spisekammer og et køkken til læreren, der boede på skolen. I køkkenet var et ildsted, der skulle varme både lærerens bolig og skolestuen op.
Ved siden af skolen var der en stald, hvor lærerens køer og får stod. I skolestuen havde man to lange træborde med bænke. Både borde og bænke var sat fast i gulvet, så de ikke kunne flyttes. Pigerne sad ved det ene bord, og drengene ved det andet. Ved hvert bord kunne der sidde omkring 20 elever. Læreren havde sin plads midt mellem de to borde.

Hvad lærerne angår, så var der på dette tidspunkt ikke nogen læreruddannelse. Man ansatte derfor lidt af hvert til at undervise børnene. Det eneste krav var, at man skulle kunne læse og skrive og helst regne efter de fire regningsarter. Lønnen var til gengæld meget lille.
Indgangsdøren havde en rund portal. Over denne portal var en tavle med en indskrift. På den erklærede kongen, Frederik d. 4., at han havde ladet rytterskolerne opføre til Guds ære. Om end indskriften nok mest var til kongens egen ære.

I rytterskolen skulle børnene lære noget, så de kunne tjene konge og fædreland. Det, de lærte, var kristendomskundskab og læsning. Hvis forældrene betalte, kunne de også lære at skrive og regne.
Rytterskolerne blev forbillede for skolebyggeri i de næste 100 år. De var solidt byggede, og mange af dem står endnu, men er bygget om både indvendigt og udvendigt.
Tidligere forsøg på at skabe et skolesystem var mislykkedes. Det er nemlig ikke nok at bestemme, hvad der skal undervises i. Der skal også sættes system i byggeri af skoler. Dét var det, der blev afgørende for, at Frederik d. 4’s rytterskoler fik så stor betydning.

Denne skole tillige med 240 lignende har VI FREDERIK DEN FJERDE.... i året 1721 opført i de distrikter, som af mig er oprettet til altid at underholde 12 ryttereskadroner.

Under den latinske tekst står så dette vers på dansk:

Halvtredsindstyve Aar, GUD har DU mig opholdet.
At Sygdom, Kriig og Pest mig intet ondt har voldet
Thi yder ieg min Tack, og breeder ud dit Navn,
Og bygger skoler op, De Fattige til Gavn.
GUD lad i dette Værck Din Naades Fylde kiende;
Lad denne min Fundatz bestaa til Verdens Ende:
Lad altid paa min Stool een findes af min Ætt
Som meener DIG MIN GUD, og DISSE SKOLER Rætt.

Over døren til skolestuen kunne følgende vers læses:

Forsøm ey Skolegang i dine Ungdoms Dage,
Tænk paa dend leve-tiid, du har endnu tilbage.
Hav ingen ting saa kær, som Herrens sande frygt,
Tak dend Konge, som har disse skoler bygt.

Over spisekammerdøren stod dette vers:

Lyster du Postey og Tærter,
Udaf sligt vi intet har;
Landsby-Rætter, Kaal og Ærter
Staa udi hvert andet Kar.

 Otto Geisler

Tilbage til Referatoversigt.