Tema: Landhåndværk og landhåndværkeren, v/Gudrun Gormsen, museumsdirektør, Hjerl Hede.
Af Leif Horsnark
Emnet denne gang var, hvordan vi opbevarer de papirer, dokumenter eller billeder vi er kommet i besiddelse af. Selv bruger Jesper den form for arkivkasse og kuverter, som også bruges på arkiverne. Fordelen ved denne form er, at materialet de er fremstillet af, ikke indeholder syre, som kan ødelægge tingene.
Formålet med at fortælle om netop det er, at foreningen nu kan skaffe vores medlemmer de omtalte kasser og kuverter til en overkommelig pris.
Museumsdirektør på Hjerl Hede, Gudrun Gormsen, fortalte i aftenens foredrag om "Landhåndværk og landhåndværkeren".
Det var svært ikke at nyde sådan et foredrag. Her sidder vi tit og ofte og leder efter aner fra en svunden tid. Vi får en masser navne på personer, der levede i de små samfund rundt i landet. Vi kan også være så heldige at finde både skifter og brandforsikringer, men selve arbejdslivet bag personerne får vi sjældent.
Gennem hele sit foredrag, brugte Gudrun Gormsen billeder af de forskellige håndværkere. Der var væveren, som var den, der sørgede for, at bønderne fik tøj på kroppen og dynevår og lagner til sengene. Smeden var en af de vigtigste håndværkere og ofte ansat på en form for kontrakt af en landsbys beboere. Skulle man have noget lavet ved smeden, kom man selv med materialerne og betalingen bestod oftest af naturalier.
Skulle man have noget bygget, så gjorde man, som man altid havde gjort, gik ud i skoven og fandt træ, der skulle bruges og så kom andre beboere fra landsbyen og hjalp til med byggeriet.
En håndværksuddannelse fandtes ikke, man lærte af de gamle og derfor gik håndværket oftest i arv fra far til søn. En undtagelse fra den regel er skrædderen. Havde man det job, havde man sikkert også en form for et handikap. Det at være skrædder, krævede ikke de store fysiske anstrengelser og mangen en skrædderfamilie har taget et handikappet barn til sig og oplært det i faget.