Logo
Trekantområdets Slægtshistoriske Forening
Foreningen Hvem forsker hvad Bogreolen Links FotoalbumTil forsiden
Slægtstemaaften den 9. februar 2015.

Af Jesper Ratjen, formand og Niels Thomsen, sekretær.

24 medlemmer deltog.

Tema:  ”Spørgekassen” og medlemmernes beretninger om medbragte slægtsklenodier og -fortællinger.

I Spørgekassen var der fra Laila Køngerskov et spørgsmål om tydning af gotisk udskrift fra en kirkebog fra Bylderup Bov Kirke (Bylderup kirkebog 1809-1969, Døde 1828 - ao opsl. ny 132-133) og om hvorfor en "Peter Thomsen" blev nævnt. Vi kunne læse, at "Ein alter Vittver" Jürgen Spieler var død 1. juni 1828 og da vi havde at gøre med en sønderjysk kirkebog, var den både skrevet på tysk med smuk skrift og med en udførlig levnedsberetning over den afdøde, som nævnede både fødested og forældrenes navne. Som 10-årig havde Jürgen forladt sit hjem i Sonderburg og gået i skrædderlære i Apenrade. Senere var han blevet soldat i Slesvig, hvor han også havde giftet sig. Som underofficer havde han bosat sig i Hellevad og parret havde fået 7 børn. Efter konens død havde han opretholdt livet ved at gå på omgang blandt sine børn. Da han på et tidspunkt opholdt sig i Landemarck i Bylderup sogn hos sin datter, som var enke efter Peter Thomsen, var han blevet syg og døde. Ca 78 år gammel. Det var hans hjemkommune Hellevad, som måtte bekoste begravelsen. Spørgsmålet om "Peter Thomsen" fandt således også sin besvarelse.

Derefter hørte vi 6 fortællinger om slægtsklenodier

JesperJesper Ratjen havde medbragt en sølvbakke med en sølvsukkerskål og en sølvflødekande af typen "stjertkande". Det var et sammenbragt sæt af forskellig alder, men i "rokoko-stil", som var herskende 1725-50 (og siden blev efterlignet). Bortset fra, at Jesper bruger sukkerskålen til slik til jul og sølvbakken til hjemmeformet marcipankonfekt og Jespers forældre tilsvarende brugte dem til sukker og omdeling af tobak, var der ingen viden om sættet ud over, at det var gamle familiearvestykker.

Flødekanden viste sig at være indgraveret med et "H.R. & A.R.". Jespers tip-tip oldeforældre hed Hans Heinrich Ratjen og Anna Ratjen. Dem måtte det være og den kunne tænkes være givet dem til bryllup eller sølvbryllup. Deres bryllupsdato var ukendt, og en søgning sogn for sogn i Nordsjælland, omkring hvor deres første barn var født i 1799, forblev resultatløs. Siden gav en embedsansøgning et andet spor som førte til Lolland, og her gav det 10. sogn det ønskede resultat. Viet i Fuglse sogn 7. juli 1799!

Kan sådan et stykke sølvtøj dateres? Ja, for sølvtøjet er i bunden eller bagpå forsynet med forskellige stempler. Et mestermærke (mesteren der har fremstillet sølvtøjet) er lovpligtigt. At sølvet holdt en lødighed på 830/1000 blev prøvet af statsguardeinen, som i København stemplede det med et årstaldateret tretårnet Københavnsmærke samt sit guardein-mærke.
Flødekanden viste sig således at være fremstillet i 1848, så det har nok været en guldbryllupsgave til 7.juli 1849. Da var guldbrudeparret desværre døde hhv. et år og et halvt år forinden.

Sukkerskålen har indgraveret et mønster men ellers ingen indgraveringer. Det tretårnede Københavnsmærke viser at den må være fremstillet i 1876, som var det år Jespers tip-oldeforældre havde sølvbryllup.

Sølvfadet er fra Cohrs sølvvarefabrik her i Fredericia og er en gave til Jespers forældre til deres sølvbryllup den 1.1.1964.

Jonna



Jonna Qvortrup havde hentet forskellige sølvspisebestik med initialer og i forskellige mønstre frem fra kommodeskuffen.
Der var en ske fra Jonnas mand Erlings barnedåb, og en ske som en datter havde fået på 50-årsdagen for faderens dåb. Erling havde også til sin 10-års fødselsdag fået et sølvspisebestik med gaffel, kniv og ske, nok en lidt utraditionel gave til en ti-årig dreng. Her bagefter er det ting der giver gode minder.
Desuden sølvskeer fra sølv- og guldbryllup i hhv.1923 og 1948.





Hanne Jensen



Hanne Jensen
fremviste et lille maleri med frugter. Det var arvet fra en farbror Christen, som var født og opvokset på Jegindø. Han havde på et tidspunkt leveret en meddelelse til Dansk Folkemindesamling. En signering bag på det lille maleri viste, at den person, der på Dansk Folkemindesamling havde optegnet meddelelsen også var kunstneren til maleriet. Måske har optegneren været på besøg på Jegindø og foræret sit maleri som tak?


Peder Madsens bog: "80 år på Jegindø", som skildrer forskellige personer fra øen, omtaler også farbror Christen.




Britt KristensenBritt Kristensen_2





Britt Kristensen
havde medbragt et lille træskrin som var fremstillet af hendes farfar, som oprindelig havde været møllebygger på Fur og siden bådebygger.
Som hobbyarbejde havde han fremstillet et lille skrin med nogle finesser der krævede lidt kendskab til låsemekanismen for at åbne det. I skrinet var breve fra farfarens mor fra perioden 1920-1923.






Gudrun Bøgedal




Gudrun Bøgedal
havde en regnskabsbog fra en årrække omkring år 1900 fra et landbrug. En bog hvori hele økonomien omkring gården var noteret ned. I sådan en bog får man et godt indtryk af datidens økonomiske forhold (levestandard) ud fra indtægter og udgifter i et sådant landbrug.

Desuden et brev sendt til en sønderjysk sognerådsformand i april 1945. Det indeholdt et eksemplar af det illegale blad ”Frit Danmark” udgivet af modstandsbevægelsen.
Gudrun fortalte også, at hendes slægt, ”Boe-slægten”, samles hvert andet år på Helnæs og udgiver et par gange om året et lille slægtsblad ”Boe Nyt”




Inger Madsen

Inger Madsen
, der er inkarneret samler af bryllupsbilleder, havde sin mors forældres bryllupsbillede fra 1911 med.

Hun havde også et brev med en noget utraditionel adresse. Den var udformet som et langt vers, der var digtet af en dygtig rimsmed og beskrev den unge mand, som brevet var stilet til. Og brevet var kommet frem til rette modtager.




Alle de viste ting har deres store værd, og så er der ofte en historie bagved. For ejerne har de altid en vis affektionsværdi. Hvor mange flere spændende beretninger kunne man ikke have haft, hvis man ikke havde sorteret så hårdt i gamle ting og breve/dokumenter!
Er vi i dag selv gode nok til at gemme de ting, som vore efterslægter vil synes vil være spændende?
Der er noget der hedder: Det der sker i dag, er historie i morgen!

Efter kaffen fik Henning Karlby ordet.

Henning KarlbyHenning Karlby startede med også at vise et slægtsklenodie, et maleri fra den gamle vandmølle ved Lindved å. Vandmøllen ligger sydøst for Odense ned mod Højby. Maleriet har tilhørt hans far, der som lokal købmand havde fået det i bytte for varer. Billedet var signeret RB. Personen der har malt det er en Robert Burmeister, som tilsyneladende altid var i pengenød og så har byttet billedet for naturalier fra købmands-butikken.

Derefter gik Henning over til at fortælle om sin morfars far, Anders Pedersen, som var født 1849 i Århus af en ugift mor. Som barnefader var udlagt Anders Pedersen Karleby, der det år gjorde militærtjeneste som sappeur på Als (dvs. han gravede skyttegrave).
I lægdsrullen og stambogen for 14. bataljon kunne man se, at sønnen af samme navn også kom til at gøre en militær karriere. 7 år som korporal og sergent og gymnastiklærer. Forinden havde han giftet sig med Laura Jean. Efter militærtjenesten blev han fyrbøder ved DSB og kort efter regnskabsfører på Mundelstrup Gødningsfabrik, hvor han efterhånden avancerer til forretningsfører og bliver den egentlige leder af fabrikken. Efter en brand på den teknologisk tilbagestående fabrik blev den købt af Dansk Svovlsyre og udvidet betydeligt, på arealer, som Anders Pedersen forudseende havde opkøbt og delvis ejede. Anders Pedersen fik nu titel af direktør. Da navneloven af 1904 gjorde det muligt at tage navneforandring tog Anders Pedersen navnet Karlby efter sin biologiske far. I 1918 var A.P. Karlby direktør for Dansk Gødningskompagnis Århus afdeling og flyttede siden til en villa på Øster Skovvej i Risskov. Vi fik vist et stort, flot familiegruppebillede med voksne børn og svigerbørn med A.P. siddende stovt og selvbevidst midtfor. Måske fra A.P. Karlbys 75 årsdag? – Da var hustruen død nogle år forinden.  Selv døde han i 1942.


Tilbage til referatoversigt