30 medlemmer deltog.
Tema: ”Kirkegårde og begravelsesprotokoller” ved kasserer Jonna Qvortrup og formand Jesper Ratjen.
Af Otto Geisler, sekretær
Denne aften er det foreningen alene, der afholder mødet og foredragsholderne er derfor et par af foreningens egne medlemmer. Jonna Qvortrup havde forfattet et skrift på en A4-side, som i kopi blev omdelt. Det har overskriften: ”Kirkegårde på nettet”.
Jonna indledte med den gældende regel om gengivelse af afdødes gravmæle, der siger, at persondata for den senest afdøde skal mindst være 10 år gammel for at gravstenen lovligt kan mangfoldiggøres via internettet. (Iflg. Arkivloven af 1. juli 2003 er reglen om tilgængelighed 10 år, når der udelukkende er tale om oplysninger om afdøde).
Jonna
Qvortrup (billedet) tog udgangspunkt i sin egen familie-hjemmeside med links og
viste både gravsten og gravsteder fra internetsiden:
www.dk-gravsten.dk, som i dag dækker 1518 fotograferede kirkegårde af
2287 mulige. Denne internetadresse dækker danske kirkegårde, og der er
mulighed for at søge på navn. Der kan i begrænset omfang søges på
afdøde i udlandet. Søgningen kan ske for landsdelene Jylland eller Øerne og derefter enten på sognekort eller amtsvis søgning med alle kirkegårde nævnt, hvor der er fotograferet.
På hjemmesiden: www.findengrav.dk under ”Søg kirkegård” vises en alfabetisk liste over byernes kirkegårde. Desuden findes henvisninger til frihedskæmpergrave, mindeplader, mindelunde, danskere begravet i udlandet og krigs- og flygtningegrave. Der kan søges på efternavn.
Medlem Henning Karlby, som også fotograferer kirkegårde til dk-gravsten.dk, kommenterede indlæggene om de grupper af personer, som fotograferer kirkegårde og deres mangel på samarbejde. Således kan alle tre grupperinger have fotograferet de samme kirkegårde.
Der blev talt om, hvad der måtte være det bedste billede, om det alene skulle være stenen, hele gravstedet eller hele omfanget f.eks. af et familiegravsted – med de enkelte sten hver for sig eller hele ”matriklen” på samme billede.
Det blev nævnt, at mange kirkegårde henstiller gravsten fra nedlagte gravsteder, men efterhånden vil det muligvis ”kun” blive gravsten, der skønnes at have en eller anden form for kulturel værdi.
Der kom forslag fra salen på afdøde slægtninges gravsten, som der blev søgt på.
Af yderligere hjemmesideadresser kan nævnes: http://sepper.dk/projektgravsten.php; www.stegemueller.dk/dki; www.gravstensarkivet.dk og www.gravsted.dk
Efter kaffepausen fortalte Jesper Ratjen (billedet) med PowerPoint-ledsagelse om kirkegårdsprotokoller.
Jesper havde indhentet materiale på henholdsvis Kolding og Vejle Stadsarkiver, Koldings Kirkegårdskontor og på Fredericia og Børkop lokalarkiver. I Kolding er samtlige begravelser lagt på edb.
Vi så eksempel på, hvilke oplysninger en kirkegårdsprotokol fra 1893 kunne indeholde af bl.a. om gravstedets nummer – gammelt og nyt, hvem afdøde var, begravelsesdagen og tidspunktet m.v. Der var eksempel på, at der i en begravelsesprotokol var indsat et løsblad/seddel med oplysninger, når disse blev for mange til at kunne rummes i de faste rubrikker. Det var et eksempel fra en kirkegårdsprotokol i Vejle, om gæstgiver Niels Worch’s gravsted.
Kirkegårdsprotokoller eller begravelsesprotokoller er graverens regnskabsbog over begravelser. I tidligere tid udarbejdede han endvidere en ”Kladdebog” med angivelse af tidsrummet siden sidste begravelse i det pågældende gravsted; interessant, men der har været problemer med at finde bøgerne på arkiverne.
Disse Kirkegårdsprotokoller og eventuelle Kladdebøger hører til i Menighedsrådenes arkiv. De kan være deponeret på et Landsarkiv (søg i Daisy: ”Kirkegårdsprotokol”), et Stadsarkiv eller et Lokalarkiv (søg evt. i www.danpa.dk). De befinder sig muligvis stadig på sognets kirkekontor, da der ikke er afleveringspligt for disse arkivalier, så spørg den lokale graver eller kirkekontor.
Da der ikke findes register i eller til disse protokoller, skal hvert blad vendes, til man støder på et slægtsnavn eller direkte på den afdøde ane. Graverens interesse var jo indgang via gravstednummeret.
Jesper viste et andet eksempel på, hvorledes det kan være muligt gennem omtalte kladdebøger at finde ud af, hvor længe et gravsted har været i en slægts besiddelse, og hvem, hvornår en person er begravet med de samtidig nedskrevne personlige oplysninger.
Til gravens bevarelse inden for en aftalt tidsperiode er registreret en betalt afgift dækkende af ordet ’recognition’ fra en bestemt dato til en anden senere dato – det kan betegnes som ”fredningsperioden” af graven inden ny jordfæstelse kan finde sted.
Ved at bladre i kladdebøgerne og dér finder en person i samme gravsted med en ’recognition’, der enten har samme begyndelses- eller slutdato, som det tidligere fundne, er det en person, som er blevet begravet i en recognitions-periode før eller senere end de tidligere fundne recognitions-datoer. Vedkommende vil da sandsynligvis være en person, der tilhørte slægten.
Dette med at bladre hver enkelt side gav samtidig for Jesper Ratjen det resultat, at et for efterslægten ukendt barn var blevet begravet. En efterfølger var blevet døbt med samme navn.
Jesper Ratjen gjorde forsamlingen opmærksom på, at nyere kirkegårdsprotokoller ikke er særlige informative. Det kan være, at man på internettets gravstensfotos eller på en kirkegård har set en gravsten af interesse. Jesper viste et eksempel på en gravsten med navnet på en person med fødsels- og dødsdag anført. Nederst på stenen stod: ”Tak for alt Mormor” – En oplagt slægtsforskningsopgave kunne være, at finde ud af, hvem dette familiemedlem var/er? Tilsvarende med gravsten eller sten på graven med enten et fornavn eller blot ”Far” eller ”Mor” at finde navnet og slægtslinien for denne person i forhold til den begravede.
I dag må graveren gerne oplyse om, hvad der har stået på en gravsten; om hvem der har været begravet på nedlagte gravsteder samt, om hvem der er nedlagt på de ukendtes gravplads.
Graveren kan oplyse om, hvem den nuværende gravstedslejer er, hvis man søger eventuelle pårørende til den afdøde. Kirkegården vil typisk henvende sig til den pårørende for at indhente en accept – fremgangsmåden her er afhængig af graverens vurdering af formålet med forespørgslen.
Til slut viste Jesper Ratjen nogle interessante og ”kunstfærdige” gravmæler fra Helsingør Kirkegård.
På et billede fra familiegravstedet for slægtninge tilhørende ”Børkopgaard” ses tydelig ”stilskiftene” på gravmælers udseende og udformning gennem tiden.
Desuden så vi billeder af i dag pudsige og interessante gravskrifter, som f.eks. udtrykte, hvordan man havde det med sin partner, eller hvordan afdøde havde en mening om, hvad andre mente om en, eller hvordan man opfattede sig selv.
Der blev flere gange nævnt en søgemulighed på www.danpa.dk (Danmarks Nationale Privatdatabase) og www.arkibas.dk (Arkivvejviser, som kun omfatter medlemmer af landsorganisationen ”Sammenslutningen af Lokalarkiver”).
En meget interessant aften fra Jonna Qvortrup og Jesper Ratjen samt med relevante informationer fra Henning Karlby om aftenens emner.
Tilbage til referatoversigt