Logo
Trekantområdets Slægtshistoriske Forening
Foreningen Hvem forsker hvad Bogreolen Links FotoalbumTil forsiden
Mødeaften den 8. januar 2018
20 deltagere

Af Jesper Ratjen, formand

Tema: Fra arkivstudier til bogmanuskript v/Ove Madsen, forfatter, Outrup

Formanden ønskede "Godt nytår" og nævnte, at 2018 må indebære, at vi tager fornyet stilling til vores fra nytår ikrafttrådte udmeldelse af SSF (Sammenslutningen af Slægtshistoriske Foreninger).
SSF og DIS-Danmark har planer om en sammenlægning til een forening: "Danske slægtsforskere", hvilket de 2 foreninger skal tage endelig beslutning om på generalforsamlinger til foråret. Da det synes som om, at der er taget hensyn til vores kritikpunkter, kan en fornyet overvejelse måske være på sin plads; – ikke mindst da de udgiver det glimrende blad: "Slægtsforskeren", som man nu kun modtager, hvis man er personligt medlem af DIS-Danmark.

Efter at have sunget: "Det er hvidt derude", fik foredragsholderen ordet:

Ove MadsenOve Madsen (billedet) har skrevet flere bøger, som han omtalte som "Danmarkshistorie på sogneniveau":
Trilogien fra landsognet Snejbjerg ved Herning (2012-14): "Svare enhver sit" (perioden 1830-1887); "Egen lykkes smed" (perioden 1887-1914) og "Sådan skulle det være" (perioden 1769-1828) samt senest "Det vi vil" (2016) fra købstaden Varde (perioden 1866-1891).

Bøgerne omhandler en udvalgt personkreds (hovedpersoner og bipersoner) fra forskellige familier og forskellige miljøer fra de nævnte lokaliteter gennem flere generationer eller nogle årtier. Selv om det drejer sig om autentiske personer og forfatteren bygger sin skildring strengt kronologisk op med kapitlerne benævnt med årstal, må skildringen nødvendigvis være andet og mere end: Fødsel, konfirmation, vielse, død. Kirkebøger og folketællinger er naturligvis brugt som basis for fakta. Fra præstearkivet så vi et eksempel fra præstens embedsbog "Liber daticus" – hvor præsten foruden de forordninger, han skulle meddele fra prædikestolen, bl.a. havde noteret sine accorderede tiendeindtægter. [En "Liber daticus" kan endvidere indeholde oplysninger om vigtige hændelser i sognet; – de ældste endvidere konfirmationslister]

Samfundslivet i sognet afspejles i høj grad i forhandlingsprotokoller fra skolekommission og fattigkommission (1803); fra 1841 sogneforstanderskabets; fra 1868 sognerådets.

De landspolitiske begivenheder som krige (Napoleonskrigen 1801-14), Treårskrigen 1848-51, 1864), grundlov 1849; forfatningskampen 1870-1901; landboreformer med udskiftning og stavnsbåndets ophævelse (1760erne- beg. 1800-tallet) samt de åndelige strømninger og vækkelser (andelsbevægelse, afholdssag, højskoler og missionering) og udvandringer til oversøiske destinationer fra midten af 1800-årene påvirker også lokalsamfundene og danner baggrund for familiernes liv og standsforskellenes betydning.

Aviser (ses på Mediestream) og andre samtidige trykte kilder samt artikler i lokalhistoriske årbøger giver et godt baggrundsmateriale.

Om selve skriveprocessen fortalte Ove Madsen, at han som begyndelse tænker sig en målgruppe for sine skriverier. Gerne kvinder i alderen 60+, som både forstår og glæder sig over anvendelsen af lidt gammeldags ord og vendinger. For at sætte personerne ind i en "historisk korrekt situation", tillader han sig også at bruge ordrette citater med bibeholdt ortografi fra samtidige kilder eller erindringer. Yngre læsere vil have behov for en anden sprogbrug.

Som forfatter, der vil skildre livet i et bestemt sogn, skal han også vælge sine hovedpersoner således at de både skal være interessante personligheder og kunne være gennemgående figurer om fortællingens "røde tråd"; bakket op af velvalgte bipersoner. (I slægtsbogen er de givet på forhånd, men de nævnte principper kan være nyttige at tænke på, hvis man ønsker læsere til sin slægtsbog).

For at komme i gang med skildringen tager Ove Madsen udgangspunkt i en konkret hændelse. Forfatteren fortæller som "fluen på væggen" samt har rollen som den "alvidende fortæller". Som nævnt bygges fortællingen kronologisk op med "tidsbillede-skildringer" i de år, hvor der kun er lidt at fortælle om hoved- og bipersonerne. For at skabe en sammenhængende fortælling må forfatteren ind imellem tage sig nogle digteriske friheder ved at digte over kilderne; – aldrig imod kilderne.

Ove Madsen udgiver sine bøger på et kommercielt forlag som "medudgiver" for både at få professionel rådgivning og et professionelt lay-out, men med størst mulig indflydelse under processen. Han udgiver på "Skriveforlaget" men nævnte bl.a. også "Underskoven".


Tilbage til referatoversigt