Logo
Trekantområdets Slægtshistoriske Forening
Foreningen Hvem forsker hvad Bogreolen Links FotoalbumTil forsiden
Medlemsmøde, den 14. april 2014.

I samarbejde med Lillebælt Folkeuniversitet.
20 medlemmer deltog.

Tema: Herrnhutterbyen Christiansfeld ved Poul Erik Jespersen, underviser og turistfører.

Af Niels Thomsen, sekretær.

Formanden Jesper Ratjen startede med kort at gennemgå det nylig færdigredigerede 40-års jubilæumsprogram, for 2014-2015.
I forlængelse af et tidligere indslag om navere (nov. 2013) viste Jesper 3 vandrebøger. Det er bøger, der tjente som legitimation for rejsende håndværkersvende (navere), og som skulle påtegnes af politimyndigheden i de byer svenden kom igennem. En af bøgerne viste også, at betalte man kontingent til lauget, var man berettiget til en form for understøttelse i tilfælde af arbejdsløshed.
Der kan, via DAISY, findes nogle hundrede eksempler på vandrebøger.

Poul Erik JespersenHerefter blev ordet givet til aftenens foredragsholder Poul Erik Jespersen (billedet), der er underviser og turistfører omkring Brødremenigheden i Christiansfeld.

Der er flere ligheder mellem Christiansfeld og Fredericia, begge byer er planlagt af de daværende konger med blandt andet lige gader. Begge byer var desuden tilflugtssted for mennesker der, på grund af deres religion, måtte flygte fra deres hjemlande.
Brødremenigheden tog sin begyndelse omkr. 1415. Det år blev den tjekkiske magister og teolog Jan Hus brændt som kætter på bålet. I løbet af de følgende år voksede tilhængerskaren til hans tanker og tro så meget, at den katolske kirke følte sin position som enerådende kirke truet, hvorfor den indledte en regulær krigsførelse mod tilhængerne af Jan Hus’ tanker.
Det lykkedes den katolske kirke at nedkæmpe opstanden og splitte hussitterne. En gruppe fik mulighed for at slå sig ned på et område i Sachsen tilhørende grev Zinzendorf. Her opbyggede de i løbet af få år en by, som de i 1722 gav navnet Herrnhut. 
Deres religion påbød dem kærlighed til hinanden og udvikling af et kollektivt samfund, hvor medlemmerne tog sig af hinanden, indrettede skoler for børnene og bo- og arbejdsfællesskaber for de enlige: enker, ugifte søstre og brødre.

Poul Erik Jørgensen gennemgik den komplicerede historie, der i den periode var omkring de danske kongehuse og brødremenighedens bestræbelser på at få et tilholdssted i Danmark.
Det planlægges, med kongens tilladelse, at bygge en by for brødremenigheden. Søgård ved Tinglev eller Tyrstrup er på tale. Begge er lokaliteter beliggende i det daværende hertugdømme Slesvig. Tilladelsen gives endeligt den 13. august 1772 til at købe den gamle kongsgård "Tyrstrupgård", på hvis marker Christiansfeld ligger i dag.
Da området dengang var dårligt udviklet, både handels- og håndværksmæssigt, betragtede man det fra regeringens side, som en form for egnsudviklingsprojekt. Derfor fritog man brødrene for bl.a. værne- og skattepligt i en periode af 10 år. Desuden fik byen købstadsrettigheder, hvilket betød, at den handelsmæssigt ikke var underlagt Haderslev.


En anden af brødremenighedens byer ligger i Zeist i Holland og denne by ville man gerne plagiere (efterligne, red.).
De oprindelige tanker omkring byggeriet var, at det skulle være en utopisk by (en cirkelformet by). Den endelige udformning bliver dog mere traditionel, med lige, vinkelrette gader. Det var præsten og forstanderen der endeligt afgjorde byplanen.

Der bliver, udover boliger for de enkelte familier, bygget kirke, præstebolig, handelshus, hotel, forstanderbolig, søsterhus (for ugifte kvinder) og brødrehus (for ugifte mænd). Der var drenge- og pigeskoler, hvortil der også kom elever udefra, som en slags kostskole.

Lindegade, med Lindetræer, ligger som en øst-vestlig akse. Søsterhuset ligger nord for denne akse. Mandshuset ligger syd for aksen. De gejstlige bygninger ligger nærmest centrum, de verdslige mere i yderområderne. Grundstenen til det første hus nedlægges 1. april 1773.

Der er fortrinsvis benyttet gule mursten, enkelte steder f. eks. til sokler og vestvendte mure ses også røde mursten, der skulle være mere modstandsdygtige. Stilen var præget af rokoko hen mod klassicistisk stil. Byggeriet var gedigent udført af brødrenes egne håndværkere, der udførte et meget solidt håndværk, noget de blev kendt for over hele landet. Arbejdstid og -timer var lagt i faste rammer.

Deres kirkegård, der kaldes ”Gudsager” er særpræget. Gravstene må aldrig fjernes, og der er for tiden 2030 gravstene. Langs alléen op til kirkegården står 250 år gamle lindetræer.
Nogle af de første indbyggere var indvandrere fra byen Zeist i Holland.

Kvinder og mænd fik deres uddannelse indenfor menigheden. Håndværkere kunne, hvis de ikke havde styr på økonomien, blive sat under administration indtil økonomien var rettet op. Lykkedes dette ikke, kunne de blive frataget retten til at fortsætte som selvstændig.
Der er i dag to håndværk tilbage af dem som brødremenigheden startede op. Det er en ovnsætter (kakkelovne) og to honningkagebagerier.
 
Søster- og brødrehusene havde deres egen selvstændige økonomi og blev ledet af en person af eget køn.
I kirken var der også en kvinde- og en mandsside.
Hver person i menigheden nedskriver igennem hele livet sin levnedsskildring.

Fødsler føres ikke i folkekirkens kirkebøger, men i brødremenighedens egne fødselsregistrering.
Man kunne anmode om at blive gift. Det kunne foregå ved at der fra mandshuset blev sendt en depeche over til søsterhuset. Hvis Herren ikke havde andre tanker om de omhandlede personers fremtiden, kunne de blive gift.
Driften af hotel og handelshus blev ikke foretaget af søstre og brødre, men af folk udefra.
Brødremenigheden er godkendt som en fraktion under folkekirken. Den har 150 medlemmer i Christiansfeld. I resten af landet samt i Norge og Sverige er der yderligere 200 medlemmer.
 
Efter at vi havde mistet Sønderjylland i 1864 mistede Christiansfeld noget af sin betydning, da den nye grænse afskar oplandet mod nord.
Hen i perioden 1980-90 var husene nedslidte, skulle de rives ned? Real-Dania kom imidlertid til hjælp med ca. 100 mill. kr. Maersk-fonden bidrog også.
Det er tanken, at man vil promoveres byen som et turiststed. Der arbejdes desuden på at få Christiansfeld på verdens kulturarv-liste.
Menighedens hjemmeside er www.brødremenigheden.dk.
Oplysninger om hvad der står i ovenfor omtalte levnedsskildringer, kan fås ved henvendelse til ældsterådets forstander Käte Thomsen.


Vores foredragsholder, Poul Erik Jespersen, fik stillet 2 spørgsmål, som han ikke umiddelbart kunne svare på, men nu har bedt Käte Thomsen om svar på:
1) Findes der, i Brødremenighedens arkiver, registrering over hvilke elever der har gået på Brødremenighedens skoler (kostskoler) tilbage fra starten, og i givet fald, er der adgang til disse lister?
Svar:  Der findes i Sønderjyske Årbøger 1. halvbind 1944 (udgivet af Historisk samfund) en elevfortegnelse fra Christiansfelds Kostskoler 1775-1891. Derudover er der skrevet om kostskolerne i Sønderjyske Årbøger 1943. Der findes naturligvis også bøger med elevfortegnelse i arkivet, men det er lidt vanskeligt med adgangen til dem. (Årbøgerne kan skaffes gennem Folkebiblioteket)

2) Indtil det civile fødselsregister blev indført i Sønderjylland i 1874, registrerede Brødremenigheden vel selv de børn, der blev født i menigheden. De var vel ikke registreret på anden vis?
Svar foreligger endnu ikke.

Plan for byen Interiør fra et hus Kirkesalen Gravstenene
Plan for byen Interiør fra et af husene Kirkesalen Gravstenene på "Gudsager"
Tilbage til referatoversigt